Økologiske fødevarer

Giver god smag i munden

- i mere end én forstand

Økologiske fødevarer er produceret med omtanke for både natur, miljø og dyrevelfærd. Der er derfor mange gode grunde til at vælge økologisk, når du handler ind til de daglige måltider.

Økologiske fødevarer fremstilles under særlige principper, der er skrappere end for konventionelle varer, hvilket medvirker til renere fødevarer. Når du vælger økologisk, får du derfor god smag i munden i mere end én forstand. Du gør nemlig ikke kun en tjeneste for dig selv, når du køber økologiske fødevarer, men også for naturen, miljøet og dyrene, der bliver skånet for sprøjtemidler, pesticider, tilsætningsstoffer og andre skadelige stoffer.

Når du vælger økologiske fødevarer fra Änglamark, får du produkter, som hjælper os alle sammen med at få et renere miljø. Alle vores økologiske fødevarer er specielt udvalgt fra gode, stabile leverandører, der bærer enten det røde, danske økologimærke, EU’s økologimærke eller begge to.

Det ene mærke er ikke mere økologisk end det andet. Forskellen er blot, at det røde Ø kun må bruges, når den sidste kontrol er foretaget i Danmark. Uanset, hvilket mærke der sidder på fødevarerne, garanterer vi, at kvaliteten og smagen i vores økologiske fødevarer altid er i top. Læs mere om de forskellige mærkningsordninger her, og bliv klogere på valget af økologi.

At vælge økologisk kan både være et tilvalg ud fra særlige holdninger til økologi, dyrevelfærd, miljø og etik eller et valg om at leve med ordentlige fødevarer. Uanset, hvad grunden er, kan du med vores store sortiment af økologiske fødevarer nemt gøre økologi til en fast del af hverdagen og dermed hjælpe med at skåne miljøet, naturen og det danske grundvand.

Når du vælger økologisk, sparer du desuden dig selv for indtagelsen af tilsætningsstoffer og E-numre samt unødige sprøjtemidler. Der er derfor mange grunde til at vælge de økologiske fødevarer, som bidrager til en hverdag med øget dyrevelfærd og et bedre miljø.

Stort udvalg af økologiske
fødevarer til hverdagen

Alle fødevarer i Änglamark-serien er økologiske. Vores kategorier inden for økologiske fødevarer spænder desuden bredt. Du kan naturligvis få frugt og grønt – både som friske varer, på frost og på dåse. Du kan også få tørvarer som havregryn, pasta, pasta, ris, kaffe, marcipan og chokoladeknapper. Og selvfølgelig mejerivarer: mælk, smør, ost og æg, samt syltetøj, nødder, tørret frugt, juice og meget, meget mere.

Du finder også økologisk babymad og meget andet, der sikrer en god hverdag for dig, dine nære og dine omgivelser. Vores store udvalg af økologiske fødevarer gør det derfor nemt for dig som forbruger at finde alle økologiske fødevarer til de daglige måltider på ét sted.

Änglamark har udvidet sortimentet med veganske produkter, der gør det nemmere at leve plantebaseret og vegansk, helt fri fra parabener og animalske produkter.